Sigur Rós - Untitled 8 (Popplagið)

Jeg elsker, hvordan Sigur Rós nærmest har skabt en hel genre. Derudover holder deres musik, og de forstår at forny sig. Af deres sange er Popplagið en af mine favoritter, både pga. dens mega-melankolske lyd og dvælende tempo, som gennemsyrer hele albummet, ( ), men især grundet dens episke klimaks, som skiller den ud fra albummets andre syv sange.
Jeg bryder mig ret godt om albummet ( ) og dets koncept, som går ud på, at hverken albummet eller sangene har navne, derfor de to parenteser. Og så er alle sangene sunget på et selvopfundet sprog, som man kan tolke sin egen mening ud af. Når sangen alligevel hedder Popplagið, skyldes det, at sangene senere har fået titler, da Untitled 1, Untitled 2 osv. var nogle dumme navne at bruge.