Her kommer noget musik, som jeg for nylig er begyndt at værdsætte højt. Der er tale om instrumental, stemningsskabende klavermusik tilsat strygere. Genremæssigt vil det nok betegnes nyklassisk eller noget i den dur. Stemningen, der skabes, er melankolsk, men ikke trist.
Hele Einaudis album 'Divenire' kører i samme spor som titelnummeret, og det kan klart anbefales! Det fungerer også godt som lektie-musik, da der ikke er tekster m.m. at koncentrere sig om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar